Blæst og byger - men så kommer solen

Anden søndag i advent byder på blæsende bygevejr, men solen kommer også frem i den kommende uge.

En hvid jul ser lige nu ud til at have lange udsigter. De seneste dage har budt på regn og relativt lunt vejr for årstiden. Anden søndag i advent ser heller ikke ud til at byde på noget som helst hvidt oppefra, men til gengæld fortsætter regnen. Der skulle være mulighed for at se solen i ny og næ, men der kommer også bygwer, og så kan man også mærke en noget frisk vind, især ved de vestvendte kyster.

Men mandag og tirsdag skulle det blive noget flottere vejr. Her er der meget bedre muligheder for sol over Nordjylland, og det bliver samtidig lidt koldere. Mens det om dagen bliver omkring fem grader, ser det ud til, at der kommer frost om natten i næste uge.

Se hele vejrudsigten for søndag og de kommende dage i videoen øverst i artiklen.


Seneste nyt

fra Nordjylland