Blinde børn i aktion

I dag havde foreningen for Blinde og Svagsynede i Nordjylland arrangeret en tur i DGI-Huset i Aalborg for blinde børn.

Her skulle de blandt andet hoppe på trampoliner og klatre på klatrevæg.

I alt var det 7 børn, der var samlet til kolonien, der startede i dag og slutter i morgen, efter de har været en tur i Aalborg Zoologiske Have.

Efter dagens fysiske strabadser skulle børnene tilbage på instituttet og lave mad og overnatte sammen.

Ifølge Margit Larsen, Synskonsulent for Blinde og Svagsynede i Nordjylland er det vigtigt at børnene samles.

- Det er vigtigt at børnene kommer ud og prøver nogle ting, de ikke ville prøve ellers. Far og mor er måske lidt for beskyttende nogle gange og passer på, at de ikke slår sig. Så det er vigtigt, at vi tager dem med ud og prøver nogle ting af.


Seneste nyt

fra Nordjylland