Bliv danmarksmester i vandcykling
Foto: Pressefoto
Dansk Cyklist Forbund i Aalborg og Fårup Sommerland laver i samarbejde et uofficielt Danmarksmesterskab i Vandcykling.
Den 28. maj kan man få testet sine evner i vandcykling, når Fårup Sommerland slår dørene op til årets Danmarksmesterskab i Vandcykling. Konkurrencen vil foregå i en af Fårup Sommerlands søer.
- Fårup Sommerland er kendetegnet som et sommerland med masser af aktivitet og mulighed for sund bevægelse. Som vært for Danmarksmesterskaberne i vandcykling underbygger vi vores position som et aktivt sommerland. Vi sætter fokus på sunde og sjove oplevelser for alle aldersgrupper, siger direktør for Fårup Sommerland, Søren Kragelund.
Tanken bag mesterskabet er, at det skal styrke Danmark som et cykelland - til lands såvel som til lands.
- Vi vil som cyklistforbund gerne fremme cykelglæden og sætte fokus på aktiv turisme. Vi tror, at de nye mesterskaber medvirker til, at endnu flere får lyst til at holde aktiv ferie og gerne ferie med gode cykeloplevelser, siger Michael Levisen Nielsen fra cyklistforbundet.
Alt tyder på, at det bliver Danmarks første mesterskab i vandcykling, som alle kan deltage på dagen.