Bliv inspireret i nyt program: Turen går til Danmark
Sommerferie i Danmark - igen i år. Sådan bliver det for mange, og for at give danskerne lidt inspiration har TV2 Regionerne slået sig sammen og inviteret danskerne på tur i de forskellige regioner. Se med og bliv klogere på, hvad Danmark egentlig kan byde på.
De næste syv fredage kan du efter de regionale nyheder se med og måske få lidt idéer til din egen sommerferie, når vi sender vores nye sommerprogram "Sommer i Danmark".
Syv reportere fra syv regionale TV-stationer er taget ud i uvante omgivelser, hvor kollegaer har sørget for at arrangere lidt forskellige aktiviteter i lokalområdet. TV2 Nords reporter Malthe Birger Jensen bliver sendt til Nordsjælland, hvor TV2 Lorry har sørget for, at han og seerne kan få en på opleveren.
- Der er både noget at opleve for dem, der er adreanlinhungrende, og der er noget for dem, der gerne vil have natur og god mad, fortæller Malthe Birger Jensen og tilføjer:
- Det har været en udfordring, fordi vi ikke vidste, hvad vi skulle ud at opleve. Det fik vi at vide kort forinden, vi stod der. Det har været super spændende at være en del af, for normalt kan jeg jo godt lide det hjemme i Nordjylland – men det er inspirerende at opleve noget andet.
Bliv overrasket
I alt har TV2 Regionerne i samarbejde lavet 28 afsnit af serien. Du kan se dem allerede nu HER. Hver fredag de næste syv uger kan du se et sammenklip af, hvad der er et opleve i hver region. Der er lidt for enhver smag - lige fra sportslige udfoldelser til de sjofle madoplevelser.
- Danmark er meget alsidig, selvom vi ikke er så stort et land. Der er mange spændende muligheder i hver enkelt landsdel, så selvom man er på hjemlig grund, kan man godt blive overrasket over, hvor meget man kan opleve, fortæller Malthe Birger Jensen.
Se første afsnit øverst i artiklen. Her besøger Malthe og fotografen København, og får sig en vaffel formet som en penis.
Se med hver torsdag hen over sommeren, hvor vi sender et sammenklip fra flere oplevelser i det danske sommerland.