Bliv statist i årets julekalender

Har du en skuespiller i maven, så har du nu chancen for at blive statist på TV2's familiejulekalender, der er efterfølgeren til "Ludvig og Julemanden" fra 2011.

Der er mulighed for at blive statist, hvis man har lyst og tid til at følge arbejdet på tæt hold.

På Visit Aalborgs hjemmeside kan man se, hvilke typer, der er brug for, og hvordan man skal henvende sig om at blive statist til Deluca Film, som optager julekalenderen til TV2.

Blandt andet er der brug for børn og voksne, der kan stå på skøjter, og som vil tage deres egne skøjter med til optagelserne, samt folk til at spille julehandlende.

Det er især voksne, ældre ægtepar og mænd i alle aldre, der savnes - for at vise et repræsentativt billede af de julehandlende i Aalborg.

De næste mange måneder vil produktionen løbende have brug for lokale statister.


Seneste nyt

fra Nordjylland