Blokhus FC bliver Jammerbugt FC
Nyt navn skal give styrket fundament i fremtiden.
2. divisionsklubben Blokhus FC har på en generalforsamling i aftes enstemmigt vedtaget, at klubben fremover skal hedde Jammerbugt FC. Baggrunden for navnskiftet er, at man ønsker at repræsentere hele kommunen, og håbet er, at det skal give et endnu stærkere fundament for
- Det handler ikke blot om et navneskifte, men også om at samle vores område og løfte i flok. At drive en elitefodboldklub i et område som vores kræver store ressourcer på mange områder, og skal vi fortsat kunne fastholde og videreudvikle vores koncept, hvilket vi har et stærkt ønske om, kræver det ganske enkelt nogle bredere skuldrer til at bære, siger Erik Just i en pressemeddelelse.
Med det nye navn håber man at kunne tiltrække en større talentmasse fra hele kommunen. Fokus skal nemlig være udvikling af egne talenter, og her mener man, at det nye navn vil give et større ophav at vælge af.
- Vi ønsker et meget tættere samarbejde med kommunens øvrige fodboldklubber. Et samarbejde med fokus på ungdom og talentudvikling, og som på sigt ikke blot skal komme det fremtidige Jammerbugt FC til gode, men som skal være til fælles gavn for fodboldsporten i hele Jammerbugt Kommune. At være hele kommunens hold forpligter og derfor skal vi også gå forrest og spørge hvad vi kan gøre for klubberne i kommunen, siger Erik Just.