Blokhus tror på gyldent forår
Nordjyderne styrer direkte mod fodboldens 1. division.
10 store chancer blev brændt i den første halve time, da Blokhus FC hjemme mødte Lindholm i en underholdende kamp. Dog kun, hvis man var fan af hjemmeholdet Blokhus. De stod nemlig bag alle de misbrugte chancer, men det virkede ikke til at gå dem på.
I det sidste kvarter af første halvleg blev det til to mål, mens det første af anden halvleg gav hele fire mål til hjemmeholdet, der dermed vandt en sikker sejr på 6-0 og dermed cementerede førstepladsen i 2.division vest. Holdets topscorer, Nikolaj Thomsen, scorede tre gange.
- Det er fantastisk, efter alle de chancer jeg brænder i første halvleg, så var der ikke mange der troede jeg skulle score tre gange i anden halvleg. Men det viser noget om vores styrke som hold. Vi bliver ved, og giver ikke bare op, fordi tingene ikke lige kører vores vej, siger Nikolaj Thomsen til TV2 Nord.
De næste runder vil for alvor afgøre, om det er i år Blokhus FC skal tage det skridt, de har misset de seneste år, og rykke op i 1.division.
Vi møder de hold vi kæmper med i de kommende kampe. Det vil give et fingerpeg om, hvor stærke vi er, og om det er os der skal rykke op. Men umiddelbart vil jeg vurdere, at vi er stærke og har niveau til at begå os i 1.division, siger anfører Peter Trandberg, der i øjeblikket er skadet. Han er en af holdets rutinerede kræfter, blandt andet med superligaerfaring fra AaB.
Inden denne sæson kom Søren Kusk til Blokhus som ny træner. Tidligere har han sikret oprykning med båder Haderslev og Hobro. Og den sindige nordjyde er da også godt tilfreds med holdet indtil nu.
- Vi spiller fodbold, og ikke mindst dikterer vi spillet. Det er afgørende, at vi ikke lever af lange bolde, men kan spille os frem til chancerne. Det gør vi i højere grad selv kan afgøre kampene, og det har vi været gode til indtil nu i denne sæson, siger Søren Kusk til TV2 Nord.
Næste kamp venter på lørdag. Her skal de blåblusede helt til Amager i København for i Sundby idrætspark at møde det stærke hjemmehold B.1908.