Bøje Larsen vil sætte spillerforening på plads

Aalborg DH-direktør mener ikke, at de skylder nogen noget.

Direktør i Håndbold Spiller Foreningen Michael Sahl Hansen anklager i dag Aalborg DH for ikke at udbetale løn til deres spillere og overholde aftaler om betaling af husleje og internet og telefon. Direktøren siger, at aalborgspillerne har store problemer med at få deres løn udbetalt, og det kan derfor ende i en konkursbegæring.

Direktør i Aalborg Håndbold Bøje Larsen afviser overfor TV2/NORD, at der er hold i spillerforeningen anklager.

- Vi skylder ikke nogen noget som helst. Jeg kender ikke noget til Spillerforeningens udtalelser, men han (red. direktør Michael Sahl Hansen) skal passe på, ellers må jeg sætte ham på plads, siger Bøje Larsen og anklager Spillerforeningen for injurier.

Ifølge Michael Sahl Hansen forsøger flere Aalborg-spillere at komme til en anden klub, men kan ikke få lov til at skifte for direktør Bøje Larsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland