Boldsen og AaB tabte

Joachim Boldsen og AaB Håndbold løb søndag ind i et klart nederlag til sidste sæsons vindere af grundspillet fra FC København Håndbold.

Trods føring ved pausen på 13-12 tabte de
ambitiøse nordjyder 24-27.
En jævn første halvleg blev afløst af godt kombinationsspil fra københavnernes side i anden halvleg, og da aalborgenserne samtidig lavede en række uprovokerede fejl, var det ikke nok til at for alvor at true mesterskabsaspiranterne fra FCK.
Med nederlaget mod FCK og det uafgjorte resultat i premieren mod mestrene fra GOG, har AaB ikke helt fået den start på sæsonen de med indkøbet af landsholdsstjerne Joachim Boldsen havde håbet på, mens FCK med to sejre i to kampe har lagt godt fra land.


Seneste nyt

fra Nordjylland