Bookmakere: Nordjyde vinder Grand Prix

Emmelie de Forest fra Mariager er pt. favorit til at vinde årets Eurovision Song Contest.

Når der afholdes Eurovision Song Contest i Malmø den 18. maj, er det med en nordjyde som allerstørste favorit.

Unge Emmelie de Forest fra Mariager vandt det danske melodi grand prix med sangen "Only Teardrops". Og netop den sang er pt. bookmakernes favorit.

"Only Teardrops" giver i gennemsnit 4,5 gange pengene tilbage på oddset og er dermed favorit. På andenpladsen kommer Norge, der giver syv gange tilbage. Derefter følger Rusland med odds 11.

- Der tegner sig et klart billede af, at Danmark kommer til at være med i guldkampen i Malmø. Men det er da klart, at hvis der er et land, der lige pludselig kommer med noget uforudset fantastisk, så er det ikke sikkert, at det bliver til dansk sejr. Men jeg tror fortsat på det, siger DR's Grand Prix-kommentator Ole Tøpholm til DR.

Det er en sammenligning fra ti forskellige betting-sites, der gør Emmelie til favorit. Alle ti hjemmesider har nordjyden som favorit.

Bookmakerne har haft ret i deres forudsigelser i 2009, 2010 og sidste år.

Følg med:

Du kan følge oddsets udvikling her.

Seneste nyt

fra Nordjylland