Hjørring Kommune er blandt de nordjyske kommuner, der bruger penge på at sikre, at spildevandsslam ikke rammer ned i områder, der er særlig følsomme over for drikkevand.

En beslutning, der møder kritik fra flere steder.

Blandt andre Sune Aagot Sckerl, der er formand for den slamindustri, "Brancheforeningen for genanvendelse af organiske restprodukter til jordbrugsformål", i daglig tale BGORJ, der lever af at håndtere de danske kommuners spildevand.

Han føler sig provokeret, når kommunerne laver egne regler og betaler dyrt for at få brændt deres slam af i stedet for at bruge det som gødning

- Der bliver brugt dobbelt dårlige skattepenge på noget, man ikke burde bekymre sig om lokalpolitisk, siger han.

Men Hjørrings borgmester, Arne Boelt (Socialdemokraterne) er ikke enig.

Det her er et område, som vi mener, der er grund til at være forsigtig omkring. Ikke mindst når vi ser bagklogskabens klare lys som for eksempel på stoffer som round-up og asbest. En gang sagde man jo, at der ikke var nogen fare forbundet med det, men her er man jo blevet klogere. Det, vi er bange for, er, at lige pludselig finder man ud af, at der er et eller flere farlige stoffer i det her spildevandsslam, som man i dag ikke kender til, og det er derfor, vi bruger forsigtighedsprincippet, siger Arne Boelt.

Der er i dag ingen beviser for, at spildevandsslam forurener drikkevandet. Miljøstyrelsen har klare regler på området, og der tester for udvalgte stoffer i slammet, men det er tests, der ifølge kritikerne slet ikke frifinder slammet for miljøskadelige følgevirkninger.