LIGE NU:

Børn sætter rekord i tandbørstning

Nordjyske børn var en del af et landsdækkende rekordforsøg i tandbørstning.

Onsdag børstede 69.000 børn landet over i alt 1,6 millioner tænder. Det skete som en del af den internationale tandsundhedsdag, og det var samtidig et forsøg på at slå Danmarksrekorden i "Flest børn børster tænder samtidig".

Det er primært skolelever fra 0.-6. klasse, der deltog i rekordforsøget, og også nordjyske skoleelever var med til den store omgang tandbørstning, der i alt krævede 1317 liter tandpasta og altså 69.000 tandbørster.