Børn skal blive inde i børnehave
Røgen fra brand på genbrugspladsen i Frederikshavn er dog ikke farlig
Af sikkerhedshensyn er en børnehave i Frederikshavn blevet bedt om at holde børnene inden døre i forbindelse med branden på genbrugspladsen.
Branden blev ud mandag på genbrugspladsen på Stenvej. Den blev slukket - men er nu blusset op igen. Men ilden er under kontrol. Det oplyser fungerende indsatsleder i Frederikshavn Brandvæsen, Sven Ingvardsen.
- I samarbejde med Beredskabsstyrelsens kemikalievagt har vi vurderet, at røgen ikke udgør et sundhedsmæssigt problem. Al røg er i en eller anden forstand farlig, men noget er mere giftigt end andet, og den røg, der udvikles her, er i den lave ende af skalaen.
- Men hvis man føler sig generet af røgen, opfordrer vi til, at man går indendørs og lukker døre og vinduer, og er man det mindste i tvivl om røgens påvirkninger, skal man naturligvis søge læge, siger Sven Ingvardsen.
- Vi skal have flyttet og slukket hele bunken af affald for at sikre os, at der ikke længere er lommer af affald, der kan ligge nede i bunken og ulme videre, forklarer Sven Ingvarsen.
Han vurderer, at efterslukningsarbejdet kan vare fra en uge op til en lille måned.