Bortfører kræver løsepenge for hund

Kvinde på Mors modtager krav om løsepenge for at få sin hund at se igen.

Jeanette Harvey Nielsen troede egentlig bare familiens collie, Django, var løbet væk. Men da en anonym mand ringer og siger, at han ved, hvor hunden er, men ikke vil fortælle det, medmindre han får nogle penge, går det op for hende, at det ikke er tilfældet. Det skriver Limfjor Update på deres hjemmeside.

- Først var vi jo ovenud lykkelige, da han sagde, at han vidste for Django var, siger Jeanette Harvey Nielsen til Limfjord Update.

Manden i telefonen fortalte, at hunden befinder sig cirka 10 kilometer fra Jeanette Harvey Nielsens hjem, men at han kun vil fortælle præcis hvor, hvis han modtager 2000 kroner overført en en konto hos Danske bank.

- Da han så mente, at noget økonomisk skulle overståes,før han ville give nogle oplysninger, så blev jeg vred. - men jeg ville ikke overføre 2000 kroner til ham, for han ville overhovedet ikke ud med nogle oplysninger, fortæller Jeanette Harvey Nielsen til Limfjord Update.

Politiets råd til Jeanette Harvey Nielsen og familien er, at de ikke skal betale bortføreren, da det ikke vil bringe hunden hjem.


Seneste nyt

fra Nordjylland