Brændende markræs

Det var nogle bekymrede borgere i Valsted, der lørdag ringede til politiet og fortalte om afbrændinger af biler på en mark. Der var dog tale om en "fuser"

På en mark i Valsted nær Løgstør var omkring 20 unge mennesker samlet for at køre markræs - en sport, der ellers normalt dyrkes på høstede marker om efteråret.

De unge mennesker gassede dog lidt for voldsomt op; en af bilerne brød nemlig i brand. Det var ikke muligt for menneskemængden at stoppe brænden, derfor lod de bilen udbrænde.

Det fik bekymrede borgere til at anmelde episoden til politiet, som dog ikke kunne gøre noget, da markræserne havde fået lov af indehaveren af marken, at køre ræs. Det oplyser Nordjyllands Politi i Løgstør til TV2/NORD.


Seneste nyt

fra Nordjylland