Brændte sin ejendom ned

En mand fra Hjørring satte tirsdag eftermiddag ild til sin ejendom for at slippe for at rive den ned.

En nedslidt landejendom på Grimmeshavevej nord for Hjørring brændte tirsdag sidst på eftermiddagen, men branden var ikke opstået tilfældigt.

En mand, der for nyligt overtog ejendommen, havde valgt at sætte ild til bygningerne for at bryde bygningerne ned.

- Selv om han ejer ejendommen, og der ikke er noget af værdi i bygningen, så må man ikke bare sætte ild til sådan en bygning, siger vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi.

Ved branden nedbrændte det nedlagte landsbrugs stuehus, og ejeren kan nu se frem til en sag fra politiet.

- Der kan også blive tale om en miljøsag. Det skal kommunen afgøre, siger Poul Badsberg til TV2/Nord.


Seneste nyt

fra Nordjylland