Brand forbliver uopklaret

Politiet opgiver videre efterforskning af en mistænkelig brand i en to-etagers ejendom med et pizzeria i Frederikshavn.

Det oplyser Nordjyske Medier, som fortæller, at politiet må konstatere, at de tekniske undersøgelser ikke har givet resultat, der kan bruges til opklaring af sagen.
Branden opstod den 28. april om natten i en ejendompå Råholtvej i Frederikshavn. Her lå indehaveren af pizzeriaet og sov.
Det mistænkelige er, at branden opstod lige indenfor døren under brevsprækken. Og da der umidelbart intet brandbart var her bortset et gulvtæppe tydede meget på, at branden kunne være påsat.
Men politiet vurderer nu, at branden forbliver uopklaret.


Seneste nyt

fra Nordjylland