Campingmesse trak masser af besøgende

 Campingmesse trak masser af besøgende

10 procent flere lagde vejen forbi Aalborg Kongres og Kulturcenter for at lade op til årets campingferie.

Weekendens campingmesse i Aalborg er Danmarks tredjestørste. Alle udstillingspladser var på forhånd revet væk, og 13.105 gæster besøgte udstillingen. Det betegner Aalborg Kongres og Kulturcenter selv som overordentligt tilfredsstillende.
TV2/NORD kårede i øvrigt messens mest særprægede telt og fortelt.
Vinder af kategori enestående telte blev Daniel Ytterdal, Aalborg, som deltog med et hjemmesyet, middelalderinspireret telt i ren uld og med 16 sovepladser.
Kategorien fortelte, tagtelte og lignende med udstyr blev vundet af Thomas Kjærgaard, Ringsted, der deltog med et fortelt, der i størrelse og design matchede med en tilhørende campingvogn, der er mindre end en almindelig dobbeltseng.


Seneste nyt

fra Nordjylland