Casinotyv blev registreret i døren

En casinogæst havde ikke helt gennemtænkt planen om at stjæle fra kassen.

Natten til onsdag var Casino Aalborg udsat for et tyveri, men det bliver formentlig ikke svært at opklare.

Omkring klokken 01.30 lavede en mand et såkaldt kassedyk, som gav et udbytte på nogle tusinde kroner.

Men politiet kan snart aflægge tyven et besøg. Man skal nemlig registrere sig med navn og billede, når man besøger casinoet, og derfor vil det være ret let at finde frem til gerningsmanden, mener vagtchef ved Nordjyllands Politi, Poul Badsberg.


Seneste nyt

fra Nordjylland