Chanko på vej til Sverige

Louay Chanko er måske på vej væk fra AaB. Svenskeren mødes i følge bold.dk med den svenske klub Syrianska.

Louay Chanko kan eftersigende forlade AaB kviit og frit, og i følge bold.dk har Syrianska længe forsøgt at hente Louay Chanko tilbage til hans hjerteklub.  

- Jeg kan tage gratis til Syrianska. Jeg er Aalborgs bedst betalte spiller, og derfor vil klubben af med mig. Jeg håber virkelig, at det her løser sig, siger Chanko til fotbollskanalen.se.

Syrianska-formand Andreas Temiz bekræfter over for fotbollskanalen.se, at man skal have en snak med Chanko, ligesom han beretter, at han meget gerne ser, at der kommer en aftale i stand.

Chankos kontrakt med AaB står til at udløbe til sommer.


Seneste nyt

fra Nordjylland