Cirkus i Nr. Lyngby i påsken

Igen i år er det Cirkus Trapeze, der kommer på besøg for at underholde i påskeferien.

Gl. Klitgaard Camping & Hytteby i Nr. Lyngby nord for Løkken får igen I år besøg af familien Enoch og deres specialcirkus. Det sker påskelørdag den 22. marts, hvor der gives tre forestillinger.

Sidste års forestillinger var en stor succes.

- Derfor har vi igen i år lavet et samarbejde med Løkken Sparekasse, og med en tredje forestilling i år skulle der gerne blive plads til alle, der gerne vil i cirkus, siger Helle Kallmayer fra Gl. Klitgaard Camping & Hytteby.

Cirkus Trapeze byder på både elefanter og kameler, og langfredag ved middagstid kan dyrene opleves i Løkken midtby, hvor der bliver lejlighed til at prøve elefantridning.


Seneste nyt

fra Nordjylland