CL-sejr til Aalborg Håndbold

Aalborg Håndbold har lagt sig på tredjepladsen i gruppe D efter sejr i udekampen mod svenske Drott Halmstad.

Aalborg Håndbodl er halvvejs gennem gruppespillet i Champions League, og holdet har lagt sig på en tredjeplads i gruppen, der rummer seks hold.

Søndag var nordjyderne på udebane mod svenske Drott Halmstad, og her blev det til en sejr på 35-26. Håvard Tvedten scorede 11 af aalborgensernes mål.

Deremd har Aalborg Håndbold seks point, og det rækker til en tredjeplads foran La Rioja med fire point, Gorenje Velenje med 2 point og Drott Halmstad, der bare har et enkelt point.

Gruppen føres af HSV Hamborg og Flensburg-Handewitt, og Aalborg næste modstander er netop Flensburg-Handewitt på udebane på torsdag.


Seneste nyt

fra Nordjylland