Cool-shop fortsætter videoovervågning

Butikken der i sidste uge fik et påbud af datatilsynet, vil fortsat offentliggøre billeder fra overvågningskameraer.

Spil butikken, der har været hærget af en række indbrud, offentliggjorde i sidste uge billeder af en indbrudstyv på deres hjemmeside. Det førte til et påbud fra Datatilsynet, da alle, der medvirker på offentliggjorte optagelser, skal give deres samtykke.

Virksomheden vil nu omgå persondataloven og Datatilsynets afgørelse ved at hænge en seddel op på døren, hvor der står, at alle der går ind ad døren er med i Cool-shops eget tv-program, det oplyser DR Nordjylland i dag.

Cool-shop forsøger desuden at få opbakning fra alle nabo-virksomheder til en fælles video-overvågning.


Seneste nyt

fra Nordjylland