Coop dropper Fakta-butikker og laver dem om til ny discountkæde
Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix
13 Fakta-butikker bliver nedlagt og laves om til Coop 365.
Coop optrapper kampen mod Netto, Rema 100, Lidl og Aldi.
13 Fakta-butikker bliver nedlagt, lavet om og genopstår som Coop 365 - et nyt format, som placerer sig mellem discountbutik og kvalitetssupermarked.
To nordjyske Fakta-butikker er blandt de første butikker, som bliver lavet om.
- Vi har testet en række elementer under navnet Coop Hverdag en håndfuld steder. Baseret på blandt andet erfaringer derfra, har vi videreudviklet det til Coop 365. Nu vil vi bruge de kommende fire måneder til at høre kundernes reaktioner i de forskellige byer, hvor testbutikkerne åbner, rette til og vurdere, om vi har grundlaget for fremtidens lavprissupermarked, siger direktør John Hornbech Christensen, der har ansvaret for projektet, i en pressemeddelelsen.
Om de nye testbutikker bliver en egentlig kæde, vil der blive taget stilling til i begyndelsen af 2021.
De 13 butikker ligger her:
Nørregade 63, 5000 Odense C
Ormslevvej 269, 8260 Viby J
Solrød Center 60, 2680 Solrød Strand
Kingosgade 11, 1818 Frederiksberg C
Hartkornsvej 51, 4760 Vordingborg
Industrivej 1A, 4340 Tølløse
Jagtvej 85, 2200 København N
Hjallesevej 142-144, 5230 Odense M
Grundtvigsvej 86, Elling, 9900 Frederikshavn
Vesterbro 33, 5000 Odense C
Bredballe Center 1, 7120 Vejle Øst
Vestre Alle 13, 9000 Aalborg
Søndergade 14, 9900 Frederikshavn
Konkret er butikkerne større end Coops nuværende discountbutikker, og har 600-700 flere forskellige varer. Butikkernes chefer har ansvar og frihed som i et traditionelt stort supermarked.