Coop tilbagekalder friske salater på grund af risiko for listeria
Coop Danmark tilbagekalder torsdag partier af en række salater, da der er mistanke om listeria.
Coop Danmark tilbagekalder torsdag partier af en række salater, da der er mistanke om listeria.
Der er mistanke om listeria i den rucola, som indgår i alle de tre salater, som nu tilbagekaldes.
Der kan være risiko for infektion med listeriabakterier, hvor symptomerne blandt andet kan være influenzalignende symptomer, feber og hovedpine og i sjældne tilfælde mavetarm problemer.
Skulle man have varen opbevaret, kan varen leveres tilbage til butikken, hvor den er købt eller kassere den.
- Vi har ikke de endelige resultater endnu, men ud fra et forsigtighedsprincip hjemkaldes nedenstående salater, lyder det i en pressemeddelelse fra Coop.
Der er tale om følgende salater, som Coop er bange for, kan indeholde listeria:
C-salat Salatskålens økologisk favoritter 125g, EAN: 5700384255854, Alle datoer er omfattet
C-salat Økologisk Napolitana Mix 75g, EAN: 5700383832070, Alle datoer er omfattet
C-salat Økologisk Rucola 75g, EAN: 5700382879311, Alle datoer er omfattet
Solgt i: Kvickly, Super Brugsen, Dagli´Brugsen, Coop.dk/Mad, Fakta og Irma butikker
Producent: Vidinge Grönt AB, Sverige
Virksomhed, der tilbagekalder: Coop Danmark A/S