Coronatest i ferien? Se her hvor
Foto: Region Nordjylland
Hele sommeren giver mobile testenheder mulighed for at blive testet rundt omkring i sommerlandet.
Langt de fleste danskere holder sommerferie hjemme dette år, og derfor er der sørget for, at både turister og lokale har nem adgang til at blive testet for COVID-19 i mobile testcentre.
Alle over 12, der ikke har nogen symptomer, kan blive testet uden forudgående tidsbestilling. Har du derimod symptomer, skal du tage kontakt til egen læge eller vagtlægen for at få en henvisning til test på en af Regions Nordjyllands hospitaler. Det samme gælder for børn under 12 år både med og uden symptomer.
I uge 32 kan du blive testet følgende steder:
- Løkken: Mandag 3. august kl. 9-15 ved Materielgården, Vrenstedvej 54, 9480 Løkken.
- Hirtshals: Tirsdag 4. august kl. 10.00-15.00, Havnegade 26, 9850 Hirtshals
- Skagen: Onsdag 5. august kl. 9.00-15.00, Skagen Rådhus, Sct. Laurentii Vej 87, 9990 Skagen
- Læsø: Torsdag 6. august kl. 13.30-18.00, Byrum Hovedgade 56, 9940 Læsø
- Hals: Fredag 7. august kl. 9.00-15.00, Hals Hallens cafeteria, Idræts Allé 103, 9370 Hals
- Aalborg Lufthavn: På balkonen, Aalborg Lufthavn, Ny Lufthavnsvej 100, 9400 Nørresundby. Her kan du blive testet hele ugen fra 11.30-13.00 og igen fra 16.15-17.30 på nær torsdag den 6. august, hvor tidsrummet er udvidet fra kl. 11.00-14.00 og igen fra kl. 15.15-17.30.
Andre muligheder for at blive testet
Udover de mobile testenheder har Testcenter Danmark etableret tre faste teststeder i Region Nordjylland, hvor alle over 12 år uden symptomer kan blive testet. Her skal man imidlertid bestille tid på forhånd på www.coronaprover.dk
De faste teststeder er placeret ved Aalborg Kaserner i Nørresundby, Hjørring Kaserne og ved Thisted Havn.
Ifølge den seneste opgørelse så er 112.413 blevet testet for COVID-19 i Region Nordjylland. Ud af dem er 612 blevet testet positive, 140 har været indlagte og 25 nordjyder er døde med smitten.