Cykelevent i Rebild er årets bedste

Cykelstafetten Spar Nord og Carlos Sastre Classic slog blandt andet EM i landevejscykling

En af årets store nordjyske cykelsportsbegivenheder, Cykelstafetten Spar Nord / Carlos Sastre Classic, som foregik i Rebild i starten af september, er blevet kåret som Årets Cykelevent 2017. Det skete ved awardshowet Danish Bike Award.

Cykelstafetten slog blandt andet det storstilede EM i landevejscykling i Herning, og det var da også en ovenud lykkelig og stolt ophavsmand til den prisvindende nordjyske cykelevent, som modtog prisen.

- Det er en stor opmuntring i forhold til arbejdet med Cykelstafetten 2018, som vi er i fuld gang med netop nu, siger Ole Egedal med henvisning til eventen, der finder sted i Rebild 2. september 2018.

Forsiden lige nu