Cykler har det svært i sneen

Det kan være usikkert at bevæge sig ud i disse dage - især hvis man færdes på to hjul.

Vinteren og sneen har ramt Nordjylland, men mens sneen for længst er jaget bort fra de fleste nordjyske veje, så ser det langt værre ud på mange af de nordjyske cykelstier.

- Nu har det ligget her i flere dage, og at det ikke er ryddet bedre selv på hovedcykelstierne, det er bare ikke godt nok, siger Simon Ditlev, der arbejder som lærer i Aalborg.

Han cykler ofte på Jyllandsgade i Aalborg, hvor der for tiden er fyldt med sne på cykelstierne.

- Det er tungen lige i munden, hjelmen på hovedet og så må vi håbe, det hele går og se, om man kan nå på arbejde og til uddannelse til tiden, siger Simon Ditlev.


Seneste nyt

fra Nordjylland