Da Agersted blev nazisternes højborg


Den lille landsby Agersted i det østlige Vendsyssel blev i løbet af 1930'erne og 40'erne stærkt nazificeret. Koncentration af danske nazister var så stor, at byen blevet omtalt som ”Nazireden” Efter krigen lagde byens beboere imidlertid låg på historien.

I en lille nordjysk by, var der i tiden op til 2. Verdenskrig fyldt med danske nazister. Unge mænd blev trænet til kamp, og de politiske møder i byens forsamlingshus var velbesøgte.

I Agersted mener man, at op mod 90 procent af befolkningen i større eller mindre grad bekendte sig til nazismen på et tidspunkt i tiden op til eller under 2. Verdenskrig og i 1934 blev en lokalafdeling af DNSAP, Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, oprettet i byen. Partiet blev dannet med tydelig inspiration fra Hitlers nationalsocialistiske parti i Tyskland. Og fra starten blev lokalafdelingen i Agersted den Vendsysselske nazismes højborg.

Huset, som Carla Valborg Mikkelsen boede i med sin mand, står stadig i Agersted.
Huset, som Carla Valborg Mikkelsen boede i med sin mand, står stadig i Agersted.
Foto: Candofilm

En af dem, der i en periode var medlem af Agersted nazistparti, var Carla Valborg Mikkelsen. Det fortæller hendes barnebarn, Jacob Hvid Mikkelsen.

- Min farmor stammede fra Aalborg, hvor hun var købmandsdatter. Hun blev født i 1890 i et hjem, der snobbede op efter. Derfor blev der investeret en del i hendes uddannelse, og hun lærte både tysk og engelsk, men hun gik egne veje og giftede sig med en murermester i Agersted. Men hun var ikke velanset i byen og manglede fællesskab, fortæller han.

Ægteskabet var ikke det mest lykkelige, og i partiet fandt hun både det fællesskab og intellektuelle modspil, som hun havde savnet. 

Bønder frygter kommunisme – og vælger nazisme


For at forstå, hvorfor så stor en del af borgerne i det lille samfund blev tilhængere af nazismen, skal vi endnu længere tilbage i historien. For efter 1. Verdenskrig, som Tyskland endte med at tabe, er der politisk kaos i landet.

- Der er mange partier, og Tyskland har et helt nyt demokrati efter at have haft kejserdømme. Folk ønskede sig, at der skulle nogle stærke folk til magten. Og på hver sin yderfløj, vokser kommunister og nazisterne sig større i løbet af 20’erne, forklarer formidlingschef på Vendsyssels Historiske Museum, Jens-Christian Hansen.

I 1929 sker det store børskrak i Amerika. Det udløser en international finanskrise, som også berører Danmark og Tyskland. Og der begynder nazismen for alvor at få vind i sejlene. 

bønder nazi
Foto: Candofilm

- Nazisterne skyder skylden for børskrakket på jøderne, og de kommer med løsningsforslag til den store arbejdsløshed, krakket har forårsaget. Det er der også danskere, der føler sig inspireret af, siger Jens-Christian Hansen.

I 1930 etableres det danske nazistparti DNSAP efter Hitlers jordskredssejr i Tyskland. Her går nazisterne fra at have 12 til 107 mandater - de er blevet det største parti i vores naboland. DNSAP oprettes med en næsten ordret gengivelse af de tyske nazisters partiprogram.

Også i Danmark er der i starten af 30’erne voldsomme politiske modpoler, og i aviserne kan bekymrede bønder læse om, hvordan bønderne i kommunistiske Stalins Rusland får lavet tvangskollektiviseringer af landbruget. Det får de danske bønder til at frygte, hvad der kan ske herhjemme. Derfor opstår lokalafdelinger af DNSAP rundt omkring i Vendsyssel. 

Munter stemning til møderne


Som så mange andre steder, er det byens spidser, der starter lokalafdelingen af DNSAP op i Agersted. Her er det den velansete dyrlæge, Philip Hoffmann Madsen, der sætter gang i partiet. Og hurtigt spreder den nye ideologi sig som ringe i vandet i den lille by. Også byens mejerist og forskellige storbønder bliver nazister.

- Agersted er fra starten Vendsyssels nazistiske højborg, fortæller Lars Schreiber Pedersen, der er vicestadsarkivar ved Frederiksberg Stadsarkiv. 

forsamlingshus 2
Foto: Candofilm

Ligesom mange andre borgere i Agersted, drages Carla Valborg Mikkelsen af det nye parti. Der afholdes møder i byens forsamlingshus, og det virker til, at der kommer mange med til møderne. Uden for forsamlingshuset står medlemmer af partiet og holder vagt med skovle i stedet for geværer, mens møderne står på.

- Det var nyt og spændende, og der var gratis kage og kaffe og så var der sange - der var altså en munter stemning. Og så var der politiske debatter, og der fik min farmor det modspil, hun savnede, fortæller barnebarnet Jacob Hvid Mikkelsen. 

agersted unge med skovle
Foto: Candofilm

Partiet gør også meget ud af, at nye medlemmer skal ind i fællesskabet. Eksempelvis bliver aftenens taler placeret ved siden af den samfundsinteresserede Carla Valborg Mikkelsen.

Efter sigende skulle op til 90 procent af borgerne i Agersted have bekendt sig til nazismen. 

Kombinerer det ophøjede med det folkelige


Formanden for DNSAP i Agersted, dyrlægen Philip Hoffmann Madsen, stiger hurtigt i graderne. Han er en god taler og laver mange aktiviteter for byens unge.

Da der i 1937 er kommunalvalg kan partiet for første gang stille op. Her vælger man, at det skal være medlemmet Christian Bjerg, der skal være partiets spidskandidat, fordi Hoffmann Madsen i forvejen har rigeligt at se til med at stå for lokalafdelingen. Partiet får 12 procent af stemmerne i kommunen. På landsplan fik partiet det år 1,8 procent af stemmerne – altså væsentlig mindre end i Agersted. 

Philip Hoffmann Madsen.
Philip Hoffmann Madsen.
Foto: Candofilm

Det er blandt andet den store tilslutning i Vendsyssel, der er skyld i partiets fremgang i forhold til valget i 1935.

I noveller, som Carla Valborg Mikkelsen efter krigen har skrevet, fremgår det, hvorfor Phillip Hoffmann Madsen har så stor succes:

- Han kombinerer det ophøjede med det folkelige. Folk ser op til ham, men samtidig er han ikke en snob, og herude på landet har man i den tid set meget op til samfundets spidser – så det imponerer dem, siger Jacob Hvid Mikkelsen. 

Men i 1936 melder Carla Valborg Mikkelsen sig ud af partiet.

- Det gik op for hende, at det var et tysk foretagende, og fordi hun var meget dansk nationalist, kunne hun ikke blive ved. 

Tyske kammerater


Som årene går, vokser DNSAP, og under krigen har partiet et tæt samarbejde med værnemagten. Partiet hjælper desuden med af hverve unge mennesker til Waffen-SS, hvor Philip Hoffmann Madsen også selv ender med at være. 

FAKTA

I 1943 er der igen folketingsvalg, og DSNAP sætter alle sejl til. Partiet nyder fremgang både i antal stemmer.  


43.000 er medlem i Danmark, og partiet går fra at få 1,8 procent af stemmerne til 2,1. 


På landet og i vendsyssel kan man se, at folk falder fra. I Agersted går man fra 11,8 til 9,2 procent. Det er stadig meget i procent i forhold til resten af landet, men det er altså en tilbagegang. 


Kilde: Lars Schreiber Pedersen, vicestadsarkivar ved Frederiksberg Stadsarkiv. 

Men i 1943, da oplever partiet tilbagegang – faktisk rasler medlemstallet ned, og i Agersted står murermesteren Christian Bjerg i spisen for paritet i byrådet. Han holder skuden sejlende, selvom det går ned ad bakke. Faktisk bliver han siddende til det sidste.

Under besættelsen er Carla Valborg Mikkelsen ikke en del af fællesskabet, der er omkring partiet, fordi hun ikke vil tilbage – selvom Philip Hoffmann Madsen har forsøgt at få hende tilbage. Alligevel har hun nogle gode år, for de mange tyskere, der kom til byen kunne hun snakke med, og hun har også tyske flygtninge boende. 

Carla Valborg Mikkelsen 2
Foto: Candofilm

- Hendes verden åbnes mere op, og hun er ikke så ensom mere, forklarer barnebarnet.

Men da befrielsen kommer i 1945 ser det ikke godt ud, at Carla Valborg Mikkelsen har tilbragt så meget tid med tyskerne. 

En tid man ikke snakker om


Carla Valborg Mikkelsens største drøm var at blive forfatter, og efter krigen har hun forfattet nogle noveller om tiden både før og under krigen.

- Hendes skrifter kan man kalde for forsvarsskrifter. Hun havde jo haft kontakt med de tyske soldater, haft tyske flygtninge boende og hendes mand havde lavet arbejde på for tyskerne, siger Jacob Hvid Mikkelsen. 

Ægteparret bliver efter befrielsen anklaget for at være tyskervenlige af en konkurrerende murermester, men de klarer frisag.

- Bagefter tror jeg, at hun har tænkt, at hun skulle retfærdiggøre sig selv.

Carla og manden var ikke de eneste, der i løbet af krigstiden arbejder for tyskerne. Flere andre af byens spidser finder fra 1943 værnemagerarbejde og særligt Christian Bjerg bider til bollen. Noget, som han senere måtte stå til regnskab for. 

Efter krigen indfinder hverdagen sig så småt igen i Agersted. De værste nazi-sympatisører er blevet hentet af frihedskæmpere.

- Efter krigen var der en uskreven kontrakt om, at man ikke talte om det bagefter. Hverdagen skulle jo gå videre. Så selvom naboen måske havde været nazist – ja så var han jo god nok – og så gik hverdagen videre, forklarer Carla Valborg Mikkelsens barnebarn. 

Jacob Hvid Mikkelsen
Foto: Candofilm

Han er selv vokset op i Agersted, og har oplevet, hvordan man i byen ikke satte lys i vinduerne den 4. maj som mange andre steder i Danmark.

- Man ville ikke ribbe op i et sår. Agersted var et af de få steder i Danmark, der frivilligt tog imod tyske flygtninge efter krigen – og nogle holdt fast i nazismen til det sidste, fortæller Jacob Hvid Mikkelsen.

Philip Hoffmann Madsen blev i 1947 idømt 6 års fængsel og rejste derefter til Argentina. Carla Valborg Mikkelsen blev i Agersted til hendes død i 1976. 

Se hele programserien "De Nordjyske Nazister her. Husk, at du altid kan se vores programmer på tv2nord.dk/tv. 


Denne webdok er skrevet af Anna Bjørn, og er lavet med udgangspunkt i programmerne "De Nordjyske Nazister" af Michael Schmidt Olsen.