Dagli' Brugsen i Gærum overlever

Borgerne i Gærum kan forsat handle i den lokale Dagli' Brugsen. Det står klart efter en generalforsamling i dagligvarebutikken i aftes.

Dagli' Brugsen skulle bruge en halv million for at kunne fortsætte. Siden 20. marts har man forsøgt at samle penge ind blandt private og virksomheder, og nu har man altså fået tilsagn om netop 500.000 kr.

Men selvom butikken er reddet på den korte bane, så er det ikke nok med pengene her og nu, hvis Dagli Brugsen skal overleve.

- Hvis vi skal sikre butikken i fremtiden, er det vigtigt, at folk handler ind i butikken, siger Finn Christensen, bestyrelsesformand, Dagli' Brugsen i Gærum


Seneste nyt

fra Nordjylland