Danmarks dyreste ligger i Skagen

Sommerhuse er et attraktivt køb og Nordjyllands vestkyst hitter med Skagen i spidsen.

Danmarks dyreste fritidshus er kun på 79 kvadratmeter, men det ligger så attraktivt i Skagen, at huset er udbudt til 25 millioner kroner. Det giver en kvadratmeterpris på over 316.000 kroner.

- Det er den højeste kvadratmeterpris, jeg umiddelbart kan huske nogensinde at have set, fortæller Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.
 
Ifølge Boligsiden.dk foretrækker danskerne fem områder i landet. Det er i hvert fald i disse områder, at den gennemsnitlige pris pr. kvadratmeter er højest.
 
-Generelt set er hele kyststrækningen i Nordsjælland med de attraktive områder i Tisvildeleje, Hornbæk og Rågeleje i spidsen den dyreste del af landet at købe fritidshus i. Herudover er vestsiden af 'hætten' i Jylland - med Skagen i front - samt Trekantsområdet og områderne omkring Rømø og Aarhus de dyreste i Danmark", siger Birgit Daetz.


Seneste nyt

fra Nordjylland