Dansk Folkeparti stemmer for nedskæringer til de ældre

Dansk Folkeparti går i 57 ud af 66 kommuner i mod sit valgløfte om mere fokus på de ældre.

Ifølge en undersøgelse fra Politiken, så har Dansk Folkeparti i 57 ud af 66 kommuner stemt for nedskæringer på ældreområdet. Besparelser, der kan mærkes på Saltum Plejecenter.

- Jeg ved ikke, hvad de tænker på. Jeg kan se, hvor meget de ansatte skal nå, og med færre hænder, så kan jeg sige mig selv, at det ikke kan lade sig gøre. Det må gå ud over personale og beboere, siger Lars Olsen, der har boet syv år på plejecenteret.

Lars Olsen bifalder ikke Dansk Folkepartis ageren.

- Jeg stemmer ikke på dem i hvert fald.

Sammen med Saltum Plejecenters andre beboere kan Lars Olsen hver dag mærke nedskæringerne, og det har sat sine spor på de ansatte.

- Det skal jo være godt at være på plejehjem, men det er slet ikke noget, at være i længere. Det er sørgeligt, siger Heidi Blæsberg, der er social- og sundhedsassistent.

Heidi Blæsberg kan fortælle om dage, hvor de ansatte bliver nødt til at droppe bad og rengøring over. Et arbejdsklima, der påvirker de ansatte.

- En har nævnt for mig, og det er en ellers stærk pige, at hun er begyndt at vågne om natten, og det er hun begyndt med efter nedskæringerne for en måned siden, siger Heidi Blæsberg.

Heidi Blæsberg er glad for sit job, men med over tyve års arbejde med ældrepleje, så ærgre nedskæringerne hende.

-Jeg er ked af, at min egen far om nogle år snart skal på plejehjem, og det er jeg faktisk rigtig ked af, siger Heidi Blæsberg.


Seneste nyt

fra Nordjylland