Dårligt nyt for turismen

Uheldet på jernbanebroen rammer turisterhvervet på en meget skidt tidspunkt.

Påsken betyder traditionelt et startskud for sejlsæsonen, og med en lukket Limfjord bliver gæsterne væk.

Lars Enevold Pedersen, direktør i Visit Nordjylland siger:

- Vi har gjort meget ud af at markedsføre Limfjorden især i Tyskland og i Norge, så derfor rammer uheldet os på en måde dobbelt.

På Gjøl Havn må de sandsynligvis se endnu længere efter gæster. Den sandgraver, der lige nu skulle uddybe sejlrenden er nemlig fanget på den forkerte side af den ødelagte bro. Det betyder, at Gjøl Havn ikke når at blive klar til påskegæster i år.


Seneste nyt

fra Nordjylland