I en valgkamp er der gamle kendinge, som ikke behøver at sige meget, før det har bredt sig til alle medier. Andre bliver valgt ind på grund af deres placering på listen, mens andre kan bruge deres kendisstatus uden meget politisk erfaring.

Imens bliver nogle kandidater overset, og bliver ikke valgt ind - uanset hvor længe de bliver ved.

I studenterhuset I Aalborg gør en optimistisk Kristian Andersen klar til vælgermøde.
Det har han gjort en del gange tidligere i sin politiske karriere, uden at blive valgt. Men det får ikke den tapre partisoldat til at give op.

- Vi mangler en borgerlig stemme i Aalborg, og jeg har lovet at kæmpe i mindst 10 år, siger Kristian Andersen til TV2/Nord.

I Lønstrup gør en anden partisoldat sig klar til vælgermøde. Peder Hvelplund har også flere gange stillet op til folketingsvalg uden at blive valgt ind, men de politiske tæsk får heller ikke ham til at kaste håndklædet i ringen.

- Jeg synes, at os der ikke bliver valgt ind er mindst ligeså vigtige, som dem på Christiansborg, og jeg vil gerne være med til at kæmpe for Enhedslistens værdier, siger Peder Hvelplund til TV2/Nord.

Sådan kan politik være ubarmhjertig - det er ikke altid de hårdtarbejdende, der bliver belønnet - men som ægte partisoldat er det bare en del af gamet.

Men er der trods alt grænser for, hvor mange valgnederlag man kan stå imod? Er der grænser for, hvornår arbejdet for partiet bliver for hårdt? Og er der grænser for, hvor meget politisk energi, der efter så mange år er tilbage? Ikke for de to her - heller ikke, hvis det også denne gang glipper.

- Jeg bliver aldrig træt af at blande mig i politik, siger Peder Hvelplund.

- Der skal bruges mange år på at komme i mål, men jeg agter at komme i mål på et tidspunkt, siger Kristian Andersen.