Dedikerede sejr til Marshall

Da Costa Rica i nat vandt 2-0 ved Copa America blev sejren efterfølgende dedikeret til afdøde Dennis Marshall. Det skriver aabsport.dk.

Det costaricanske landshold viste efter 2-0 sejren over Bolivia i gruppespillet i Copa America, at den nu tidligere AaB'er og afdøde holdkammerat ikke er glemt.

Efter kampen samledes holdet på banen og holdt samlet Dennis Marshalls landsholdstrøje mod himlen i en flot gestus.

I forbindelse med AaB's første hjemmekamp i Superligaen den 24. juli mod AGF vil der blive afholdt et minuts stilhed for at minde Dennis Marshall og hans hustru Meilyn Arianna Masis Castros.


Seneste nyt

fra Nordjylland