- Det ville de jo aldrig nogensinde sige til en mand

Midt i januar skrev 32-årige Line Vanggaard en opdatering på Facebook.

- Det har været en svær beslutning. Men det føles som den rigtige, lød det indledningsvist.

Det var et opslag, hun havde taget langt tilløb til at skrive. Line Vanggaard har siddet i byrådet i Brønderslev Kommune for de Konservative i 8 år. Da hun i december sidste år tabte valget om at blive spidskandidat til kommunalvalget i år, mistede hun kampgejsten. Men hun havde også fået nok.

"Meget skuffende er det at høre, at dele af de konservative i forbindelse med opstillingsmødet har ment, at det var upassende, at en enlig mor skulle være spidskandidat", skrev Line Vanggaard videre i opslaget.

Hun er - foruden at være byrådspolitiker og landmand - alene med sine to små børn; Agnes på fire år og Karl på 5 måneder. En familiekonstellation Line Vanggaard aldrig har hørt som værende problematisk - indtil for nylig. 

For Line Vanggaard har politik og familie altid været to uadskillelige størrelser. Hun er født ind i en politisk familie, og på samme måde har hendes børn fået politik ind med modermælken. Hendes søn Karl var ikke mere end et døgn, da hun første gang havde ham med til byrådsmøde i Brønderslev.

Og når hun i denne tid deltager i møder fra hjemmet, foregår det ofte med Karl på skødet foran computerskærmen i køkkenet på gården lidt uden for Jerslev.

- Jeg har diskuteret politik ved køkkenbordet hele min barndom, så det er jeg opvokset med, siger Line Vanggaard.

Det var en udflugt i teenageårene, der lagde kimen til hendes politiske karriere.

- Jeg var med min far til foredrag med Lene Espersen (tidligere partileder for de Konservative, der blandt andet har været justits- og udenrigsminister, red.), og der blev jeg dybt imponeret. På det tidspunkt gik jeg i 9. klasse, og da vi efterfølgende havde om de politiske partier i samfundsfag, meldte jeg mig ind i et ungdomsparti, siger Line Vanggaard.

Hun blev aktiv i Konservativ Ungdom, og som 25-årig blev hun i 2013 valgt ind i byrådet i Brønderslev Kommune. Her har hun siddet lige siden. Men nu har hun rejst sig. Ikke fra politik – men fra partiet. 

Line Vanggaard troede egentlig, at hendes parti i januar sidste år skulle vælge spidskandidat til kommunalvalget i år, men det blev udskudt. Hun betragtede sig selv som favorit, blandt andet fordi daværende viceborgmester, konservativ spidskandidat og eneste partifælle i byrådet, Karsten Frederiksen, ikke havde planer om at genopstille. 

Desuden havde Line et kanonvalg til kommunalvalget i 2017, hvor hun fik 473 personlige stemmer. Karsten Frederiksen fik 644. 

- Jeg begyndte at blive lidt utryg, for jeg var lige blevet gravid med Karl. Og jeg tænkte, om det kunne få betydning for mig.

Da Line Vanggaard kort før jul tabte valget som spidskandidat med fem stemmer, satte det en masse tanker i gang.

- På selve aftenen tænkte jeg: "Jeg viser dem bare til selve valget, at jeg kan slå dem."

Men så gik der ikke længe, før hun begyndte at høre rygter.

- Der var noget, der ulmede. Jeg begyndte at høre, at jeg ikke passede mine ting, og jeg fik at vide, at min svaghed var, at jeg har to små børn som alenemor. Der tænkte jeg lige: "hvad fanden var det for noget", fortæller Line Vanggaard, der ikke ønsker at fortælle offentligt, hvem kommentarerne kom fra.

Hun er vant til at håndtere politisk uenighed, men at blive beskyldt for ikke at passe sit politiske arbejde og være uegnet som spidskandidat, fordi hun er alenemor til to børn, gjorde Line Vanggaard "virkelig sur".

Men hun blev også skuffet.

- Jeg må indrømme, at den der med, at ’en enlig mor med to børn, det kan vi jo ikke ha’, den var meget personlig. Det var direkte på min personlighed og identitet, det ramte. Det har jo ikke noget med mine politiske holdninger at gøre.

- Jeg synes netop, at jeg havde bevist, at det godt kan lade sig gøre. Jeg har haft fravær til ét byrådsmøde i de syv år, jeg har siddet der, og det var dengang min datter blev indlagt, siger Line Vanggaard.

Hun mener, at det ikke bare handlede om, at hun er enlig, men at det også drejede sig om hendes køn.

- Den betragtning og de spørgsmål ville folk aldrig nogensinde have haft, hvis det var en mand, der var stillet op. Der går man ud fra, at han bare har styr på det. Så er vi jo ikke stillet lige, konstaterer Line Vanggaard.

Line Vanggaard tog en tænkepause for at overveje sin politiske situation og fremtid. Og den faldt ud til fordel for et exit med det parti, hun havde været medlem af i 18 år. Og måden, det skete på, fik også indflydelse på, hvordan hun sagde farvel.

- Det gjorde, at jeg smækkede med fordøren i stedet for at liste ud ad bagdøren, siger Line Vanggaard med henvisning til sit opslag på Facebook, hvor hun fortalte om sin beslutning.

Og opslaget vakte genlyd. Landmanden og nu løsgængeren i Brønderslev byråd fik en overvældende respons og blev bekræftet i, at hun bestemt ikke er den eneste kvinde, der har oplevet forskelsbehandling på baggrund af køn i politik.

- Den fredag aften kommer jeg aldrig til at glemme.

Beskederne tikkede ind fra nær og fjern, og Line Vanggaard sad med sin telefon hele aftenen.

I Danmark har debatten om ligestilling været på dagsordenen i mange år, men spørgsmålet er, om det batter. For der er signifikant forskel på andelen af mænd og kvinder i kommunalpolitik, fortæller Roger Buch. 

Kommunerne i Region Nordjylland har landets laveste gennemsnit med 27,56 procent kvinder. 

Roger Buch forsker i kommunalpolitik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har lavet en iøjnefaldende beregning.

- Da jeg selv begyndte at interessere mig for køn i kommunalpolitik som studerende i 1989, var andelen af kvinder 26 procent. Nu har vi hevet os op på 33 procent. Det betyder, at det gennemsnitligt vokser én procent per valg, siger Roger Buch.

Fortsætter denne tendens, vil der først være lige mange mænd og kvinder i kommunalpolitik i 2096.

- For 20-30 år siden var vi faktisk i verdenseliten, når det kommer til kvinder i kommunalpolitik. Det er vi ikke mere. Vi er blevet overhalet af en lang række lande - både afrikanske og asiatiske, forklarer Roger Buch om udviklingen.

I Brønderslev byråd, hvor Line Vanggaard er valgt ind, er der 27 medlemmer i alt. Af dem er fem kvinder. Line Vanggaard er ikke i tvivl om, at flere og yngre kolleger som hende selv ville være en fordel, fordi de bringer nogle andre erfaringer med, når vigtige beslutninger skal træffes.

- Jeg synes da, at jeg har en stor fordel i, at jeg kommer i mine børns institutioner og ser, hvad der sker dernede hver dag. Det er der ikke ret mange byrådsmedlemmer, der gør, fordi deres børn ofte er voksne, siger Line Vanggaard.

Den skæve aldersfordeling genkender Roger Buch fra sin forskning. Desuden er enlige forældre stærkt underrepræsenterede i kommunalpolitik, forklarer han. Roger Buch vurderer, at det i højere grad handler om, at det er et tidskrævende arbejde at være kommunalpolitiker.

Vi skal heller ikke bilde os ind, at alle synes, det er et problem, at mænd og kvinder ikke er lige repræsenteret, siger Roger Buch.

- Der er jo dem, der vil sige, at når cirka 30 procent af kommunalpolitikerne er kvinder, er det udtryk for vælgernes dom og partiernes ønsker. Og derfor er der nogle, der vil argumentere for, at der slet ikke er noget demokratisk problem.

- Men i den brede offentlige debat og i mediedækningen, så er der generelt en opfattelse af, at det er problematisk, at kvinder blot udgør en tredjedel i kommunalpolitik, når kvinder rent faktisk udgør lidt over halvdelen af vælgerne, siger Roger Buch.

Ifølge kommunalforskeren er underrepræsentationen af kvinder mest udpræget i partier i tyndt befolkede områder i Danmark og på den borgerlige fløj.

Danmark fik sin grundlov i 1849, men det var først i 1909, at kvinder opnåede stemme- og valgret til kommunalvalg.

- Men selv efter de fik det, gik det uendeligt langsomt, fordi kvinderne skulle starte med at kæmpe sig ind i partierne. Det har stadig karakter af mandeklubber, siger Roger Buch.

Der skete dog noget i 2009 - 100-året for kvindernes kommunale valgret. Der var stort fokus på at få kvinder valgt ind, og det afspejlede sig i valgresultaterne, hvor rekordmange kvinder blev valgt ind. Det var også det år, hvor Line Vanggaard stillede op til kommunalvalg for første gang og opnåede at blive førstesuppleant til byrådet for de Konservative.

- Det massive fokus viste sig at have effekt, men i de efterfølgende valg er effekten aftaget, fortæller Roger Buch.

Selvom der er blevet talt meget om ligestilling i Danmark, er der måske blevet talt mere, end der er blevet gjort. Og måske er det netop i sproget og de forestillinger, vi omgiver os med, hvor den største forhindring for ligestilling befinder sig, siger Roger Buch, der mener, at hovedproblemet er den gængse opfattelse af, at "vi er et meget ligestillet samfund". 

- Vi går rundt og snakker som om, at vi har ligestilling, hvilket vi overhovedet ikke har. Det gælder ikke kun i kommunalpolitik, men overalt i det danske samfund. Det er stadig overvejende et mandsdomineret samfund. Så den måde vi taler om, at vi har ligestilling, er simpelthen et grundproblem, hvis man ønsker forandring, siger Roger Buch.

Kvinderne kan i høj grad også selv gøre noget. I dag er antallet af medlemmerne i partierne generelt stærkt dalende, og det er i partierne, kandidaterne bliver valgt. I mange lokale partiforeninger er medlemstallet så lavt, at der ikke skal mange nye medlemmer og dermed stemmer til, før man kan få indflydelse på udfaldet, forklarer Roger Buch.

For Line Vanggaard drejede det sig om fem stemmer.

Ved at italesætte, hvorfor hun endte med at melde sig ud af det parti, hun var medlem af i 18 år, håber Line Vanggaard at sætte fokus på manglende ligestilling.

- Jeg tror, mange kvinder bliver afskrækket af, at ’sådan har det været de sidste 50 år’. Sådan nogle kommentarer får man i kommunalpolitik. Men når vi er i demokratiet, er vi jo også selv med til at præge det og sætte retning. Og jeg ved, at der er rigtig mange kvinder, der har interessen og kan byde ind med rigtig meget, siger Line Vanggaard.

Det tabte spidskandidatur og kommentarerne om hendes rolle som enlig mor tog pusten fra Line Vanggaard, men siden har hun fået den politiske kampgejst tilbage og det skyldes blandt andet den respons, hun har fået efter sit opslag på Facebook.

- Jeg har fået sindssygt mange positive tilkendegivelser. Både fra politiske med- og modspillere, der alle sammen har sagt, at det er rigtigt. Og derfor er det så vigtigt at få taget debatten, siger Line Vanggaard.

Hun understreger, at størstedelen af hendes byrådskolleger altid har haft stor respekt for hendes arbejde og person. Alligevel var det vigtigt for hende at fortælle om kommentarerne, og hvordan de har påvirket hende.

- Jeg vil ikke stå om tyve år på en talerstol til et nyt opstillingsmøde, hvor en afløser skal findes og være bitter over det. Det vil jeg ikke. Det er på grund af manglende ligestilling, og derfor skal den debat tages nu. Det er meget vigtigt for mig.

Line Vanggaard har stadig ikke besluttet, hvem hun vil stille op for til kommunalvalget i november.

- Jeg føler mig stadig konservativ indeni. Det kan jeg jo ikke bare glemme, og det er jo dét, der har været så svært, lyder det fra løsgænger, landmand og ligestillingsforkæmper Line Vanggaard.

Denne artikel er udarbejdet af Emma Fjordbak og Michael Guldbrandt Brønnum.

Se minidokumentaren her:

Eller lyt til podcasten 'Line vil have ligestilling':