Hele 6 ud af 10 i Nordjylland mener, at menighedsrådets arbejdet er relevant for deres lokalområde, men omkring en tredjedel kender ikke konkrete arrangementer af menighedsrådet i deres lokalområde.

Nordjyderne er enige om, at det er vigtigt for lokalområdet, at frivillige engagerer sig i kulturelle og sociale arrangementer som koncerter, debataftener og fællesspisning såvel som socialt arbejde for udsatte. 

Netop disse aktiviteter er blandt de vigtigste arbejdsopgaver for landets omkring 1650 menighedsråd, men selv om støtten til arbejdet er høj, er det meget få, der rent faktisk ved, at deres lokale menighedsråd løfter disse opgaver.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Advice og Userneeds for folkekirken.

Her svarer 6 ud af 10, at det førnævnte arbejde er vigtigt, men næsten tre ud af 10 ved ikke, at deres menighedsråd står for at lave sociale aktiviteter og omkring en tredjedel kender ikke til konkrete arrangementer, som deres menighedsråd har stået for. 

Mangler information

Flere af de personer, som TV2 Nord spurgte tirsdag svarede da også, at de ikke var klar over, at der var menighedsrådsvalg, ligesom flere heller ikke var helt med på, hvad menighedsrådene egentlig laver. 

Blandt andre savner Rebekka Bak Christensen og Kamilla Kristensen fra Hjørring begge mere information om menighedsrådene.

- Jeg ved ikke noget om menighedsråd og synes, der mangler noget reklame om menighedsrådene, siger Kamilla Kristensen.

Hun og veninden Rebekka Bak Christensen vil ikke afvise, at de næste gang, der er valg til menighedsrådene vil stemme, det kræver bare, at de først lige finder ud af, hvad menighedsråd egentlig er.

Heller ikke Nikolaj, der er studerende fra Aalborg, føler sig ordentlig klædt på i forhold til at stemme til menighedsrådsvalget. Han føler dog, at det er hans egen skyld, for han har ikke sat sig ind i, hvad det betyder.

- Jeg er lidt presset med studier og er i gang med at flytte, så jeg har ikke haft tid til at sætte mig ind i det,  siger han og tilføjer, at hvis han får tid næste gang til at sætte sig ind i menighedsrådsarbejdet, så vil han ikke afvise at stemme.

Karen Bollerup Rasmussen fra Aalborg er derimod helt med på, hvad menighedsrådenes arbejde er, og hun igen denne gang klar til at stemme.

- Ja, det gør jeg, fordi jeg synes det er en pligt at gøre. Men jeg tror, der er mange, der ikke gør det, fordi de mener, det ikke har nogen betydning. Men menighedsrådene har en stor betydning og gør mange ting, som,  jeg synes, er godt,  fortæller hun og tilføjer:

- Jeg håber, min stemme gør en forskel. 

Anna og Nadine vil gøre en forskel

Det vil blandt andre Anna Storgaard og Nadine Julie Svane gerne lave om på. De er blandt de to, hvis navne man denne gang kan sætte kryds ved.

Anna Storgaard er 70 år og stiller op til menighedsrådet i Hjallerup sogn, hvor hun de seneste to år har siddet som formand. Her har hun blandt andet været med til at arrangere litteraturkreds og dans, og hendes håb er, at flere vil få lyst til at være med til at gøre kirken til et samlingsrum i Hjallerup og omegn.

- Jeg mener, kirken skal være et fælles og åbent rum, hvor der er plads til alle og fokus på fællesskaber, uanset om man så kommer ofte til gudstjeneste eller andet. Jeg har ikke førhen været den stabile kirkegænger, så jeg mener, at der skal være plads til både de tvivlende og de troende. Det, vi laver i kirken, skal derfor også favne bredt, og jeg håber på, at flere vil være med til at forme rammerne, så det bliver naturligt for alle lige at stikke hovedet ind forbi, siger Anna Storgaard.

Også Nadine Julie Svane er klar til at tage fire år mere i menighedsrådet. Hun stiller op i Hans Egedes Sogn, hvor hun igen vil være med til at sikre, at kirken bliver et sted, der favner både høj og lav.

- Jeg mener, at kirken skal være et åbent og trygt rum for alle og et sted, der har noget at tilbyde alle uanset hvor gammel og troende, man er. Det vil jeg gerne være med til at sørge for, og det gælder især, når det kommer til dem, som ellers måske kan gå rundt og føle, at de ikke har et fællesskab i samfundet eller et sted at gå hen, siger Nadine Julie Svane, der med sine 33 år er blandt de yngste menighedsrådsmedlemmer i landet.

Det gennemsnitlige nordjyske menighedsrådsmedlem er 63 år og kvinde ifølge statistik i forbindelse med valget i 2016.

Valgt for flere år

Menighedsrådet i kirken er sammensat af frivillige, som vælges for en periode af fire eller to år, og  består af de valgte medlemmer og præsterne, udgør den lokale kirkes ledelse, der har ansvar for at skabe gode rammer om kirkens liv og vækst. En sognekirke bliver således ledet af et menighedsråd.

Dertil har menighedrådet ansvar for kirkens økonomi og er arbejdsgiver for alle personalegrupper undtagen præsterne. Menighedsrådet spiller også en central rolle ved ansættelsen af præster.

For at blive valgt til kirkens menighedsråd skal man være medlem af folkekirken og tilhøre det sogn, hvor man ønsker at engagere sig.

Rådet mødes normalt en gang om måneden. Ud over de faste menighedsrådsmøder er rådets medlemmer tit involveret i forskellige udvalg, aktiviteter og opgaver i kirken. Nogle af disse udføres sammen med andre frivillige.

Normalt har hvert sogn et menighedsråd bestående af 5 til 15 valgte medlemmer plus sognets præst eller præster.

Valget tirsdag den 15. september foregår ved skriftlig afstemning, og man skal møde op til valgforsamlingen i sin lokale kirke. De kandidater, som får flest stemmer, bliver valgt til menighedsrådet.

Det valgte menighedsråd tiltræder 1. søndag i advent den 29. november 2020.

Valg trods corona

Ifølge undersøgelsen foretaget for folkekirken vil hver femte nordjyde møde op og stemme, og hos Landsforeningen af Menighedsråd håber man på, at så mange som muligt husker at lade deres stemme høre til valgforsamlingen - ikke mindst fordi næsten hver tredje fortæller, at corona-krisen har givet dem en øget lyst til at engagere sig i deres kirke. 

Og valget gennemføres trods coronasituationen, det besluttede Landsforeningen af Menighedsråd på et ekstraordinært bestyrelsesmøde før sommer. 

- Bestyrelsen anerkender, at gennemførelsen af valget under de aktuelle omstændigheder er en særlig udfordring. Men det er en udfordring, som menighedsrådene efter bestyrelsens opfattelse er i stand til at løfte, formand Søren Abildgaard.

Valgforsamling i dag - afstemning til november

Valget i år er historisk, idet der denne gang er sket ændringer i den såkaldte valglov. Det er Folketinget, der i 2018 har ændret valgformen, og kort fortalt er ændringen, at alle sogne forud for valgdagen har indkaldt til en såkaldt valgforsamling, hvor kandidaterne kan træde frem, præsentere sig selv og deres synspunkter og debattere med andre kandidater, inden der skal stemmes.

Valgformen ligner umiddelbart det, man mange steder førhen har gjort på de offentlige opstillingsmøder.

Det har før været svært at få nye medlemmer til at stille op. Søren Abildgaard ifølge Ritzau forventer dog, at der rigtig mange steder i landet vil være flere kandidater, end der skal vælges.

- Men jeg er også opmærksom på, at der er nogle steder, hvor det kan være svært at få tilstrækkeligt mange kandidater til at melde sig. Derfor har vi også fra landsforeningens side forsøgt at få klædt menighedsrådene bedre på til at rekruttere kandidater, siger han til Ritzau.

I knap 97 procent af alle sogne var der i 2016 aftalevalg i stedet for afstemningsvalg.  I Nordjylland skal der vælges menighedsråd i 269 sogne.

Valgforsamlingen afholdes i dag tirsdag den 15. september og skal afvikles efter en fast dagsorden. På valgforsamlingen orienterer formanden for menighedsrådet om menighedsrådets opgaver, kompetencer og hidtidige arbejde. Valgbestyrelsen indfører resultatet af valgforsamlingen i menighedsrådets beslutningsprotokol. Beslutningsprotokollen underskrives af valgbestyrelsen og dirigenten som afslutning på valgforsamlingen. Valgbestyrelsen sørger for, at resultatet af valgforsamlingen indtastes i Valgsystemet.

Indtastningen foretages af valgbestyrelsens formand eller af en person, der er bemyndiget hertil af valgbestyrelsen.

Hvis der er tale om et afstemningsvalg, så skal man senest fire uger efter valgforsamlingen  indlevere en kandidatliste. Kandidatlisten skal være underskrevet af et antal stillere svarende til det antal menighedsrådsmedlemmer, der skal vælges i sognet. Afstemningsvalget skal afholdes den 17. november 2020. 

Vigtigt for præsterne

Menighedsrådene er ekstremt vigtige for præsterne. I hvert fald hvis man spørger Kathrine Fischer,  der er præst i Nørresundby Kirke.

- Menighedsrådet er din samarbejdspartner og en stor hjælp for præsterne – senest i forbindelse med konfirmationerne, der er blevet udskudt på grund af corona. Menighedsrådet spillede en stor rolle – også praktisk, fortæller Kathrine Fischer, som tilføjer, at det i høj grad er menighedsrådet, der løbende kommer med ideer og er med til at få udført ideerne.

Ved sognet i Nørresundby Kirke er der foretaget en såkaldt prikkerunde blandt dem, der kommer i kirken og kirkens aktiviteter og arrangementer for at få gjort opmærksom på menighedsrådsvalget. Ligesom man har haft orienteringsaftner omkring valget, og forsøgt at få konfirmander og deres familier gjort opmærksom på menighedsrådsvalget, da det dels handler om at få folk til at stille op til valget og dels om at stemme til valget.

- Det er også menighedsrådet, der styrer økonomien – og for eksempel prioritere, om der skal penge til unge-arbejdet eller kirkegården, fortæller Kathrine Fischer, som tilføjer, at aktuelt i hendes sogn, skal man til at se på hvordan kirken i Nørresundby skal males.