Kort Nyt

- Det er noget svineri! Tyve på hjertestarterrov i toge

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjyske Jernbaner har været nødt til at finde nye placeringer til hjertestarterne.

- Det er da helt vanvittigt at gøre sådan noget. 

Sådan lyder det fra en frustreret Martin Sort Mikkelsen.

Han er direktør hos Nordjyske Jernbaner. Det seneste år har de fået stjålet flere af de hjertestartere, der er placeret i togene og som helt akut skal redde menneskeliv.

- Det virker jo helt absurd. Vi har sat hjertestartere op for passagerenes skyld, og så er der nogle, der vælger at stjæle dem, siger han. 

Sidste år fik NJ stjålet én hjertestarter. I år lyder tallet på fire. 

Ifølge direktøren tegner der sig et mønster af, hvem gerningsmændene er. 

- Vi har videoovervågning, så vi kan faktisk godt se, hvem det er. Og der er umiddelbart ikke noget, der tyder på, at det er dybt kriminelle, der står bag, siger han. 

Hyletone skal stoppe tyven

Nordjyske Jernbaner har placeret en hjertestarter i samtlige af deres toge. 

De har, indtil nu, hængt lige ved indgangen, så de var nemme at få øje på, hvis ulykken skulle opstå. 

Hver hjertestarter koster omkring 13.000 kroner. Derfor har direktøren nu været nødt til både at finde en ny placering til dem, men også at sikre dem bedre end tidligere. 

- Det er da trælse penge at bruge, siger Martin Sort Mikkelsen og fortsætter:

- Så nu har vi valgt at flytte dem lidt, og så har vi bygget dem ind i sådan nogle skabe, der kommer med en hyletone, når man åbner dem. 

Nordjyske Jernbaner har anmeldt tyverierne til politiet.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Komfurbrand har givet så meget røg, at beboer må overnatte ude

Sent på formiddagen har der været en mindre brand i en lejlighed på Tingvej på Nykøbing Mors.

Nordjyllands Beredskab er var hurtigt fremme på stedet, hvor branden dog allerede var slukket.

- Man har tændt for en kogeplade og glemt et stykke pap oven på, og det er der så brudt brand i. Heldigvis har naboen i lejligheden overfor set ilden, og løbet herover og fået beboeren ud af lejligheden, fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Kristoffer Holm.

Beredskabet sikrede, at alle gløder fra branden blev slukket, og at der blev luftet ordentligt ud. Beboeren er blevet tilset for røgforgiftning. Hans lejlighed har desuden fået sodskader.

Røgen har dog været så massiv i lejligheden, at indsatslederen har bedt beboeren om at finde et andet sted at sove i nat.

- Der har været en del røg, og det skal man ikke overnatte i. Vi har luftet ud, det vi kan, men der er lugtgener, siger Kristoffer Holm.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Spor spærres på skift på motorvejen

I sydgående retning på E39 mellem afkørsel 2 Hjørring N og 3 Hjørring C meldte Vejdirektoratet tidligere om, at der var tabt godt på motorvejen.

Det handlede om flere kasser i begge spor på retningen, og derfor var der kun ét farbart spor for, at der kunne ryddes op.

Venstre og højre spor blev skiftevis spærret i den forbindelse, og omkring klokken 12.45 havde Vejdirektoratet fået flyttet det tabte gods.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Regnfuld søndag med vindstød af stormstyrke

Der er ikke meget julestemning over dagens vejr.

Det tegner nemlig til at starte ud regnfyldt og byger over det mester af regionen. Og senere passerer et kraftigt blæsefelt Nordjylland, hvor det i nattetimerne kan være vindstød af styrken stærk storm.

- Så det bliver en særdeles blæsende aften og nat, lyder det fra Jens Ringgård fra TV2 Vejret.

Prøv vores robot, Solvej Vindblæs. Med hende kan du få en lidt mere lokal vejrudsigt.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Kørt over af bus: 32-årig er kommet alvorligt til skade

Opdateret søndag 09.05

Sent lørdag aften er en mand blevet påkørt af en bus i det indre Aalborg. Ulykken er sket i krydset mellem Karolinelundsvej og Østerbro.

Hvordan ulykken er sket, vides endnu ikke.

- Det, vi ved, er, at en bybus påkører en 32-årig mand, der er fodgænger. Han er på kørebanen, da bussen kommer. Han bliver ramt og kommer under den forreste del af bussen, den del foran hjulene, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen.

Den 32-årig er alvorligt tilskadekommen og blev kørt på sygehuset som traumepatient. Han tilstand er her til morgen stadig alvorlig.

- Årsagen til ulykken er endnu uvis. Det behandles som et færdselsuheld og en bilinspektør er ved at undersøge sagen, siger Karsten Højrup Kristensen.

Der er desuden synlige skader på bussen i forbindelse med sammenstødet.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

30-årig mand er afgået ved døden efter redningsaktion

Mandens liv stod ikke til at redde.

En 30-årig mand er lørdag afgået ved døden, efter han lørdag eftermiddag blev reddet op fra vandet i en redningsaktion ud for Skagen.

Manden var bosiddende i Region Nordjylland, og hans pårørende er blevet underrettet.

Det oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi Mikkel Lousdal.

Det var personer på stranden, der slog alarm, da de så, at den 30-årige var nødstedt ude i vandet. Forsvarets redningshelikopter og redningsfaretøjer blev indsat i eftersøgningen, og det lykkedes redningshelikopteren at opspore manden og få ham bjærget.

Manden blev efterfølgende fløjet til Aalborg Universitetshospital, men hans liv stod ikke til at redde, og senere på eftermiddagen blev han erklæret død.