Det siger politikerne om Jelved som kulturminister
Foto: TV2/NORD (Arkiv)
Politikere fra både oppositionen og regeringen har travlt med at kommentere valget af Jelved som ny kulturminister.
Her er et udpluk af, hvad politiske med- og modspillere skriver på de sociale medier om, at Marianne Jelved (R) skal være ny kulturminister:
Uffe Elbæk, afgående kulturminister for De Radikale, på Facebook:
- Jeg ved, hvem der bliver ny kulturminister. Det er det sejeste valg i verden (Margrethe, du er så god!). Og jeg er lykkelig helt ind i hjertet. Hvor er det dog godt for kulturlivet, for ministeriet og for alle mine (tidligere) medarbejdere.
Zenia Stampe, medlem af Folketinget for De Radikale, på Facebook:
- Stort tillykke til Marianne Jelved! (På en frustrerende baggrund, javel. Men det er et valg, som er godt for kulturlivet og for Danmark.).
Trine Bramsen, Socialdemokraternes it-ordfører:
- Stort tillykke til Marianne med den nye ministerpost. Og til alle jer, der har så sørens travlt med alder. Her et citat fra et partimedlem fra Fynsland: Alder betyder intet - med mindre man er en ost!
Karsten Lauritzen, Venstres retsordfører, på Facebook:
- Jeg håber, hun vil tage et opgør med, at alt kulturelt skal foregå i københavnsområdet og sikre en bedre balance i forhold til fordeling af kulturmidlerne.
Michael Aastrup Jensen, Venstres kulturordfører, på Twitter:
- Glad for valget af Jelved som ny minister. Hun er en principfast og samarbejdende politiker. Vigtigt hun melder klare kulturmål ud.
Jonas Dahl, SF's finansordfører, på Twitter:
- Respekt for håndtaskens tilbagekomst, Marianne er skarp og dygtig.
Kristian Jensen, gruppeformand og næstformand for Venstre, på Twitter:
- Stort tillykke til Jelved. Jeg har mega respekt for hende og ser frem til hende som kulturminister
Marlene Borst Hansen, radikal kulturordfører, på Facebook:
- Tillykke Marianne! Dem der taler om hendes alder skulle bare opleve hende på et gruppemøde. Fremme i skoen og vidende om stort set ALT! Glæder mig til samarbejdet.
Christine Antorini, Socialdemokraternes undervisningsminister, på Facebook:
- Tillykke Marianne. Glæder mig virkeligt til at arbejde sammen med dig på ministerholdet. Fra vores mangeårige gode samarbejde om uddannelse ved jeg, vi sammen kan udvikle mange områder.
Simon Emil Ammitzbøll, kulturordfører for Liberal Alliance, på Facebook:
- Nogle er for gamle og nogle er for unge. Helt ærligt, problemet er, at de alle er for røde. Alderen er sådan set ligegyldig!
Ulla Tørnæs, folketingsmedlem for Venstre, på Facebook:
- Stort tillykke til Marianne Jelved - det er da noget af et comeback.
Hans Christian Skibby, Dansk Folkepartis erhvervsordfører, på Facebook:
- Med valget af Marianne Jelved som ny kulturminister er der jo lagt op til et sandt festfyrværkeri af kulturel fest.
- Ingen EM fodboldkamp uden Marianne med klaphat ... Ingen melodigrandprix, for ikke at glemme når hun åbner Modemessen i Bella :-) Men misforstå mig ikke, jeg kan faktisk godt li' hende.
Nicolai Wammen, Socialdemokraternes europaminister, på Facebook: -
Tak til min gode ven Uffe Elbæk for en flot indsats. Nu glæder jeg mig til samarbejdet med Marianne Jelved. Bliver spændende at se den nye minister svinge håndtasken i kulturpolitikken.