Det står skidt til: - Vi har spildt 40 år på frivillige aftaler

Man har forsøgt - af frivillighedens vej - at få landbruget til at udlede mindre kvælstof til de danske vandløb. Men det har ikke hjulpet, og de danske farvande lider stadig af iltsvind. 

Sådan lyder det fra fire røde partier, SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre, der står udenfor regeringen. De har derfor i dag fremlagt det, de kalder en akutplan for havmiljøet - en plan, hvor de vil tage hårde metoder i brug overfor landbruget. 

Partierne vil reducere kvælstofudledningen fra land, og den årlige kvælstofudledning må højest være 38.000 ton i 2027, mener partierne.

I landbruget, der står for den største del af udledningen af kvælstoffer til fjordene, er man ikke nødvendigvis glade for forslaget. 

- Hvis man mener, at der er noget faglighed i forhold til, at det giver mening, så synes jeg, at det er det, man skal gå ind og se på, siger Henrik Dalgaard, som er landmand, næstformand i Agrinord, samt at han har jord nær vandløb. 

Men han synes, det er at gå for vidt, hvis der skal ekspropriation ind over forslaget. 

- Jeg synes, ekspropriation er sådan et eller andet håndtag, man kun skal bruge i yderste konsekvens. Vi har tidligere kommet rigtig langt med frivillighed, og der er rigtig mange, der gerne vil, men der er også bare rigtig mange barriere i de ordninger, der ligger i dag, siger Henrik Dalgaard. 

Hos Peder Hvelplund (Ø) er han dog åbenlyst uenig med Henrik Dalgaard. 

- Vi har spildt 40 år på frivillige aftaler, altså vi har forsøgt at gå frivillighedens vej. Det er jo helt åbenlyst, at der har landbruget ikke levet op til den forventning om, at det kunne klares frivilligt, siger Peder Hvelplund.

Havbund gylper svovlbrint

Forslaget fra de fire partiet kommer efter, at en rapport fra Nationalcenter for Miljø og Energi har konkluderet, at ildsvindet i de danske farvevande er det værste i 20 år.

Torsdag var Stig Markager, professor i havmiljø hos Aarhus Universitet, med i Fokus på TV2 Nord, og han langede ud efter landbruget.

- Så vil over 10, 20, 30, 40 år bakterier nedbryde det slam, der ligger derude, og så kan vi begynde at håbe på at få fisk tilbage i fjorden. Men det tager altså en generation eller to, så jeg er nødt til at sige til Carl, at du har ødelagt fjorden for vores børn og vores børnebørn, fortalte han.

Netop den situation vil de røde oppositionspartier gøre op med.

- Lige nu ser vi jo en fuldstændig desperat situation i vores vandmiljø. Altså, vi oplever jo iltsvind, der er liglagener, der er havbund, der gylper svovlbrinte på grund af de store kvælstofudledninger. Og det skal vi simpelthen have gjort op med, siger Peder Hvelplund.

Tilbage hos landmand Henrik Dalgaard er han dog også klar til at gøre noget. Han erkender, at landbruget skal gøre mere for at få rettet op på fjordenes tilstand.

- Der er jord, som i tidernes morgen er taget ind. Dem skal vi have taget ud af drift, og vi skal bare finde en god måde på det. Alt andet lige, så er fjorden jo ikke i den tilstand, som vi alle sammen ønsker, uanset om man er landmand eller man er borger, og det skal vi have fundet en fælles løsning på, fortæller han.

Du kan se hele indslaget herunder: