Teaterforestillingen kommer til Aalborg oktober 2016. Foto: www.miklosszabo.com

DIRCH kommer til Nordjylland til næste år

Teaterforestillingen "DIRCH" med Andreas Bo som Dirch Passer kommer til Nordjylland til oktober 2016.

I 2016 ville Dirch Passer have fyldt 90 år. Det bliver fejret med en stort anlagt teaterforestilling rundt om i landet. Den musikalske teaterforestilling spiller i Aalborg Kongres & Kultur Center fra den 12. til den 16. oktober 2016.

Tidligere i dag blev det offentliggjort, at teaterforestilling, ved navn DIRCH, får komikeren og skuespilleren Andreas Bo som Dirch Passer og Troels Lyby som Kjeld Petersen. Forestillingen er baseret på filmen af samme navn fra 2011.

Billetsalget starter på mandag d. 26. oktober kl. 10.00.