DM-Guld til Hadsund Roklub

Brødrene Noll fra Hadsund Roklub genvandt ved weekendens Danmarksmesterskaber i roning deres DM-titel i letvægts dobbeltsculler.

Ved weekendens Danmarksmesterskaber i Roning i Brabrand kunne Hadsund Roklub tage flere medaljer med hjem til Nordjylland.

Roklubben var stærkt repræsenteret af familien Noll. Brødrene Christian Noll og Jens Noll skulle forsvare deres DM-titel i letvægts dobbeltsculler fra sidste år. Samtidig kæmpede søsteren Mette Noll for at vinde samme titel i juniorrækkerne.

Det lykkedes for brødrene at genvinde guldet til Hadsund Roklub. For søsteren Mette Noll og hendes ro-makker blev det til en sølvmedalje med dobbeltsculleren i juniorrække A.

Også makkerparret Thomas Smed og Peter Munk fra Hadsund Roklub roede sig til guld i juniorrække A i dobbeltsculler.


Seneste nyt

fra Nordjylland