DMI advarer om kraftig regn over Nordjylland

Varslet om kraftig regn natten til søndag gælder for Vendsyssel, Himmerland, Storaalborg og Jammerbugt med risiko for oversvømmelse.

DMI advarer om kraftig regn og risiko for oversvømmelse i store dele af Danmark natten til søndag - det gælder således også for Nordjylland. Varslet omfatter ifølge en pressemeddelelse både Vendsyssel, Himmerland, Storaalborg og Jammerbugt.

Der kan stedvis falde mellem 25 og 35 mm regn på seks timer, og regnen kan være ledsaget af torden. Det medfører altså også fare for oversvømmelse i lavtliggende områder og kældre, vand på kørebaner og i viadukter.

Varslet gælder fra klokken 23 lørdag aften til klokken 10 søndag formiddag. 


Seneste nyt

fra Nordjylland