Man skal være ekstra opmærksom, hvis man skal ud og køre i Nordjylland inden for det næste døgn.
DMI varsler nemlig tæt tåge i næsten hele landet fra søndag aften til mandag middag. Det skriver de en pressemeddelse.
- Tæt tåge kan forårsage en forøget risiko for trafikuheld. Kør forsigtigt og vær opmærksom på, at transporttiden kan være længere end normalt, skriver DMI.
Der er risiko for, at sigtbarheden kan komme helt ned på under 100 meter med den tætte tåge.