DN klager til EU over muslingeskrab
Det er brud på EU's love, når danske myndigheder tillader miljøskadeligt muslingefiskeri med skraber i Limfjorden, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Danske myndigheder overtræder EU's love ved at tillade skrabefiskeri efter muslinger i Limfjorden, mener Danmarks Naturfredningsforening, som nu klager til EU-Kommissionen.
De områder, hvor der foregår muslingeskrab hen over fjordbunden, er beskyttet som både habitatområde og fuglebeskyttelsesområde i det europæiske Natura 2000-netværk. Muslingefiskeriet i Lovns Bredning og Løgstør Bredning er særdeles skadeligt for naturen, siger biolog Poul Hald-Mortensen, som er vicepræsident i Naturfredningsforeningen.
Han peger på, at fiskeriet foregår med skrabere, der borer sig flere centimeter ned i havbunden. Det frigør iltslugende luftarter som svovlforbindelser, der virker ødelæggende for dyrelivet, og resultatet er en forringet og artsfattig udgave af den oprindelige natur, siger han.
Poul Hald-Mortensen forstår ganske enkelt ikke, hvordan fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) kan vurdere, at der er videnskabeligt grundlag for at genoptage muslingefiskeriet.
- Adskillige eksperter har modsagt de vurderinger, som ministeren nu lægger til grund for beslutningen. Og vi har slet ikke haft en høringsproces. Det kan vi ikke sidde overhørig, og vi føler os derfor nødsaget til at klage til EU, siger Poul Hald-Mortensen.
Naturfredningsforeningen mener, at konsekvensvurderingen fra DTU Aqua - tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser - ikke opfylder kravene i EU's habitatdirektiv om levesteder for trængte planter og dyr.
- Det skyldes blandt andet, at man har "glemt" eller fravalgt at vurdere konsekvenserne for fuglearter, der indgår i områdets udpegningsgrundlag. Det er jo ikke kun os, der har rejst kritik af de vurderinger, som ministeren støtter sig til. Også andre eksperter har rystet på hovedet af de konklusioner, der frikender muslingeskraberiet blankt. Nu beslutter ministeren så at genoptage fiskeriet, uden at grundlaget bliver diskuteret og arbejdet ordentligt igennem, siger Poul Hald-Mortensen.
Foreningens kritik får støtte fra Kaj Sand-Jensen, professor i økologi ved Københavns Universitet. Også han er dybt forundret over DTU's Aquas konklusioner.
- I flere tilfælde er der tale om direkte ukorrekte beskrivelser af de faktiske forhold. Det er mit indtryk, at DTU Aqua forsøger at nedtone konsekvenserne af muslingefiskeriets skadelige virkninger på havbunden. Brugen af de bundslæbende redskaber forhindrer direkte, at ålegræsset kan nå ud på dybder større end tre meter, hvor der bliver skrabet, sagde han i sidste uge.
Ålegræsset er den vigtigste plante i de danske havområder. Det er netop et af delmålene i de danske vandmiljøplaner at sikre renere vande, hvor solens lys kan nå længere ned og give ålegræsset mulighed for at gro. Også de kommende vandrammeplaner for naturkvaliteten i fjordene vil have som målsætning, at ålegræsset breder sig til dybere vand, understreger Kaj Sand-Jensen.
/ritzau/