Dom i sag om vold mod børn
Foto: TV2/Nord
Onsdag faldt der dom i sagen mod et forældrepar fra Hobro, der er tiltalt for at slå deres fire børn. De blev begge idømt seks måneders fængsel. OPDATERET KL. 13:50
Retsagen mod et forældrepar fra Hobro, der er tiltalt for at slå deres fire børn på henholdsvis 6, 9, 11 og 12 år, har varet i flere dage. Onsdag er der faldet dom i sagen.
Forældrene på henholdsvis 39 og 43 år er begget blevet idømt 6 måneders fængsel, hvoraf de tre måneder er betinget. De to måneders ubetinget fængsel anses for at være afsonet i forbindelse med varetægtsfængslingen, og de er derfor begge løsladt. Både moren og faren har udbedt sig betænkningstid i forhold til, om de vil anke dommen eller ej.
Den 39-årige mor og 43-årige far stod anklaget for at have slået deres børn, men de fastholdt begge, at de ikke havde slået deres børn.
Anklageren i sagen krævede på forhånd en straf på seks måneder til begge forældre, hvor en del af straffen skal være betinget. Forsvarerne derimod havde ønsket begge forældrene frifundet.
Ved retssagen onsdag farens lagde forsvareren vægt på, at der ikke blev fundet mærker på børnene, og at der har været adskillige vidner - venner, naboer og familie - som alle har forklaret, at de ikke har set tegn på voldelige overgreb på børnene. Samtidig satte forsvareren spørgsmålstegn ved kommunens håndtering af sagen, men det lykkedes altså ikke at få forældrene frifundet i byretten.
Alle børn har siden maj måned boet ved deres forældre igen.
OPDATERET