Domstole vil kontrollere advokater

Det bliver i fremtiden sværere at give sig ud for at være advokat, hvis man ikke er det.

I fremtiden får domstolene adgang til advokatbranchens digitale register, og dermed falder risikoen for en gentagelse af den aktuelle sag fra Aalborg. Det oplyser Domstolsstyrelsen.

Her fik en mand, der ikke er advokat, udleveret en bunke sagsakter, herunder de tiltaltes straffeattester. Familien til ofret i en drabssag havde bedt manden om at tale dens sag i erstatningsspørgsmålet, men retten tjekkede altså aldrig, om vedkommende virkelig var advokat.

/Ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland