LIGE NU:

To dørmænd fik slag af diskoteksgæst

En Crazy Daisy gæst gik amok på to dørmænd, da de ville smide ham ud.

Ved halv fem tiden natten til lørdag måtte de to dørmænd på Crazy Daisy i Aars, se sig nødsaget til at smide en diskoteksgæst ud. Det ville han imidlertid ikke finde sig i og begyndte slog løs på de to dørmænd. De fik begge knytnæveslag i hovedet, det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bruno Brix.

Voldsmanden slap væk, og er indtil videre ukendt af politiet. Han beskrives som 20-25 år, mellem 170 og 175 centimeter høj, muskuløs af bygning, og med sort kort hår i en hanekam.

Oplysninger om sagen kan gives til Nordjyllands Politi på telefon 114.