Dræbt soldat flyves hjem

Den dræbte overkonstabel Jørgen Randrups kiste bliver fredag modtaget på Flyvestation Aalborg, oplyser Hærens Operative Kommando (HOK).

Kl. 11 bliver der afholdt en mindehøjtidelighed på flyvestationen, hvor familie, venner og kolleger deltager.

Derudover deltager chefen for HOK, generalmajor Agner Rokos og chefen for Den Kongelige Livgarde, oberst Lasse Harkjær.

På onsdag er der en militær bisættelse fra Fladbjerg Kapel i Frederikshavn for Jørgen Randrup, der blev dræbt i Afghanistan af en vejsidebombe den 14. november.


Seneste nyt

fra Nordjylland