Drengedrømme og stjernestøv

To AaB-spillere vendte hjem til ungdomsklubben.

Unge fodboldfans fra Aabybro kom i dag helt tæt på idolerne fra AaB, da Superligaholdet var på træningstur i Aabybro. For både Kasper Pedersen og Thomas Augustinussen betød det et gensyn med deres barne- og ungdomsklub og det gav både håb og inspiration til nogle af de unge fodboldfans.

- Se dem spille sammen, så man kan lære, hvordan man skal spille sammen og skyde og den slags, siger Oliver Zacho, der selv er entusiastisk fodboldspiller om at se Superligamandskabet træne.

Sidste sæson fik Kasper Pedersen debut for AaBs førstehold. En milepæl, som mange af dagens tilskuere en dag håber, de også vil nå.

- Det er faktisk længe siden, jeg har været hernede, så det har været dejligt at komme tilbage til det her sted. Jeg drømte også dengang, jeg var yngre. Det er et stadie, hvor de er nu, og de vil gerne fremad, siger Kasper Pedersen.


Seneste nyt

fra Nordjylland